Min vurdering af Artikel 13: Derfor rammer Maskinforordningen plet med skærpede krav til importører
“Importører må kun bringe maskiner eller relaterede produkter, som er i overensstemmelse med de gældende krav, i omsætning.” (Artikel 13 - Maskinforordningen 2023/1230)
Reglerne for import af maskiner fra tredjepartslande får et helt kapitel for sig selv i den kommende maskinforordning.
(Der står ikke rigtigt noget i maskindirektivet; man skal over i vejledningen og kigge i anvisninger fra myndigheder for at finde noget pt.)
Der står i maskinforordningen, at hvis man importerer en maskine, skal man sikre sig, at fabrikanten efterlever bestemmelserne i forordningen, men også at de rent faktisk har udarbejdet den tekniske dokumentation som grundlag for CE-mærkningen. 🤔
Og husk: Du er ikke kun importør, når du videresælger maskinen, men også hvis den købes til internt brug.
Hvis fabrikanten uden for EU ikke har en bemyndiget repræsentant, skal importøren gøre den tekniske dokumentation tilgængelig og samarbejde med myndighederne.
Ikke mindst kan myndighederne kræve, at importøren udleverer erklæring og teknisk dokumentation i op til 10 år efter, at maskinen er bragt i omsætning.
Og importøren er altså den, som har købt maskinen fra et tredjeland uden for EU.
I praksis betyder det, at hvis du indkøber en maskine fra f.eks. Asien, og du ikke kan få medsendt hele den tekniske dokumentation samt verificere, at den overholder alle krav i maskinforordningen – ja, så må du faktisk ikke bruge eller videresælge den.
Så finten med lige at spørge efter et ‘CE-mærke’ hos maskinleverandøren uden for EU hvorefter de fluks sender en tvivlsom erklæring bliver altså lidt farligere nu hvis det ikke allerede var det i forvejen. (If you know you know 🙂)
Ikke alt det ovenstående er nyt, og nogle af de samme regler gør sig pt. gældende. Men personligt synes jeg, det er godt, at det nu står klokkeklart i forordningen, hvad definitionen på en importør er, og hvilke forpligtelser man har, inden man køber.
Igen skal man ikke over i en vejledning og lokale bestemmelser for at kende reglerne. 👏
Så det er noget, hvor jeg personligt synes, forordningen rammer plet. Vores interne marked i EU bør ikke kunne blive oversvømmet af maskiner fra lande hvor man ser stort på bl.a. brugersikkerhed, brugsanvisninger og kvalitet. ☝️
Så pas lige på næste gang, du feks. bestiller en løftemaskine eller en hydraulisk presse uden for EU. Det er superdyrt at CE-mærke dem på bagkant. 😛
Om forfatteren
Jesper Deleuran Larsen (LinkedIn)
Adm. Direktør & Stifter i Yellow Safety
- FS Eng (TÜV Rheinland) # 33932 / 26 - Safety Instrumented Systems
- CMSE® Certified Machinery Safety Expert (TÜV Nord)
Jesper har mange års praktisk erfaring inden for automation, elektriske installationer og sikre styresystemer. Han varetager salgsfunktionen i firmaet samt rådgivningsopgaver inden for europæiske og internationale regler og standarder. Jesper er den primære oplægsholder ved kurser og undervisning, er daglig leder i virksomheden samt ejer og stifter af Yellow Safety.
.jpeg)
Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer)
Informationen i dette blogindlæg er udelukkende til generel orientering og uddannelsesmæssige formål. Den udgør ikke, og bør ikke betragtes som, professionel ingeniørmæssig rådgivning eller teknisk bistand. Ved specifikke projekter eller konkrete maskinanlæg anbefales det altid at indhente en konkret faglig vurdering. Vi bestræber os på at holde informationen så aktuel som muligt, men kontroller altid, at alle standarder, bekendtgørelser, forordninger, direktiver m.m. er de nyeste.

Parat til samarbejde?
Vi sidder klar til at hjælpe dig med dit næste projekt.
Har du et projekt, hvor vi kan bidrage, tager du blot fat i Jesper på enten mail eller telefon for en uforpligtende afklarende samtale.
Vi hjælper førende industrivirksomheder og maskinfabrikanter.









