Krav til fødevaremaskiner: Sådan kobles Maskindirektivet med EU 1935/2004 og § 277

Fremstiller du maskiner eller anlæg, der er i kontakt med fødevarer, kender du nok allerede de forskellige europæiske love og regler på området. F.eks. forordning 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Men hvordan kobles disse regler sammen med maskindirektivet og en maskine eller delmaskines erklæring?

Man starter i maskindirektivet under afsnit 2: ’SUPPLERENDE VÆSENTLIGE SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSKRAV FOR VISSE KATEGORIER AF MASKINER’.

Her står der, kort sagt, at de dele, man bruger til sin maskine, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være valgt og designet derefter (plus ekstra krav).

Et direktiv er jo nu engang tit meget overordnet. Så hvordan du skal bevise, at du overholder kravene, finder du i vejledningen i anvendelse af maskindirektivet, nærmere bestemt følgende paragraf: § 277 Hygiejnekrav til fødevaremaskiner og maskiner til kosmetiske eller farmaceutiske produkter.

Her står der specifikt omkring dokumentationen:

“Hvis de materialer, der er beregnet til at komme i berøring med fødevarer, og som indgår som en del af en maskine, er ledsaget af en skriftlig erklæring (såsom en overensstemmelseserklæring i henhold til (...) (EF) nr. 1935/2004), skal denne erklæring være vedlagt maskinens tekniske dossier (...). Med sin underskrift på EF-overensstemmelseserklæringen erklærer fabrikanten, at alle kontaktmaterialer i maskinen er i overensstemmelse med den relevante lovgivning (fx212 Forordning 1935/2004), og at dokumentationen er opbevaret i det tekniske dossier og på anmodning vil blive sendt til den relevante myndighed. Sådanne erklæringer bør ikke nævnes i maskinens EF-overensstemmelseserklæring.” (Vejledning i anvendelsen af maskindirektivet udgave 2.2 DK)

Kort sagt, fremstiller du en maskine, hvor dele af den kommer i kontakt med fødevarer, tolker jeg ovenstående således, at erklæringen for din maskine el. delmaskine er din GARANTI på, at du har overholdt alle relevante regler omkring fødevarer.

Du har altså i din risikovurdering identificeret, at din maskine er fødevareproducerende og skal overholde alle gældende regler og lovgivning. (gælder i øvrigt også foderbrug). Og herefter identificeret hvilke dele og materialer der er tale om. Og din garanti forudsætter endvidere, at du har indhentet al relevant dokumentation og arkiveret det i dit tekniske dossier. F.eks. alle materialecertifikater på pakninger, pumper etc.

Når man ’blander’ lovgivning, som man gør med fødevareproducerende maskiner og anlæg, er det ofte en kompleks affære. Men er du i tvivl om, hvor du skal finde reglerne vedr. maskiner, så kig lige i ovenstående paragraffer næste gang.

Dette indlæg har handlet om dokumentationen og erklæringen, men se også § 89 samt § 383, pkt. 4 i vejledningen til anvendelsen af maskindirektivet, når din maskine er omfattet af øvrig lovgivning som f.eks. fødevarer. For producenter i Danmark bør du desuden orientere dig i den danske bekendtgørelse BEK nr. 681 af 25. maj 2020.

Skrevet af: Jesper Deleuran Larsen

Senest opdateret: 26/07/2026

Kilder:

Maskindirektivet 2006/42/EF

Vejledning i anvendelsen af maskindirektivet udgave 2.2 DK

Ansvarsfraskrivelse
Informationen i dette blogindlæg er udelukkende til generel orientering og uddannelsesmæssige formål. Den udgør ikke, og bør ikke betragtes som, professionel ingeniørmæssig rådgivning eller teknisk bistand. Ved specifikke projekter eller konkrete maskinanlæg anbefales det altid at indhente en konkret faglig vurdering. Vi bestræber os på at holde informationen så aktuel som muligt, men kontroller altid, at alle standarder, bekendtgørelser, forordninger, direktiver m.m. er de nyeste.

Kontakt os

Parat til samarbejde?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med dit næste projekt.

Har du et projekt, hvor vi kan bidrage, tager du blot fat i Jesper på enten mail eller telefon for en uforpligtende afklarende samtale.

Vi hjælper førende industrivirksomheder og maskinfabrikanter.